Skip to the content

Giv formen og fællesskabet et løft

Træning, fitness, fitnesscenter, ny kommune, Flytteguiden

Uanset om du allerede træner regelmæssigt, eller du gerne vil i gang med at træne, så skal du have fundet et nyt træningscenter, hvis du lige er flyttet til området.

Lokalt - og socialt 

Mange steder ligger der landsdækkende fitnesscentre og træningskæder, og det kan måske nogle gange give mening, at man kan træne flere forskellige steder, hvis man er meget på farten. Men ofte er de lokale træningscentre mere hyggelige - her finder man gode fællesskaber og nye bekendte, som kan gøre det sjovt at komme i form. Som ny i et område er det nemlig ikke kun formen og muskelmassen, der skal plejes. Det skal omgangskredsen også. Hvis du lige er flyttet, og du ikke kender så mange i dit nye område, så er et lokalt træningscenter et godt sted at møde nye mennesker og få nogle nye træningskammerater.

Start roligt op

Hvis du ikke har trænet i et stykke tid, så skal du huske at tage det roligt i starten. Når man har taget beslutningen om at komme i gang, kan det godt være frustrerende, at kroppen ikke med det samme følger med. Derfor skal du have lige så meget fokus på din motivation som din kondition, og det kan du fx gøre ved at lave nogle aftaler om at træne sammen med de andre, der også kommer i dit træningscenter

Find glæden

Lyt til dig selv og det, din krop fortæller dig. Det skal være sjovt at træne. Hvis det bare er en sur pligt, ender du med at falde fra. Find ud af, hvad der passer bedst til dig. Skal du træne på hold med andre, eller skal du træne alene? Vælg den træningsform, der passer bedst til dig – og se så at komme op af den sofa!

Kom i gang med at træne!
Det kan godt være svært at komme i gang igen efter en periode, hvor sofaen er vokset fast på bagdelen:

  • Lav aftaler med venner, familie eller nye bekendte om at træne sammen. Det er sværere at springe en træning over, hvis du skal brænde din makker af.
  • Fokuser på, hvor godt du får det, når det lykkes. Selvom det er hårdt at komme i gang, så kommer belønningen i form af mere energi og bedre humør.
  • Prioriter din træning og skriv den i kalenderen. Hold fast i at den dag og det tidspunkt er vigtigt – også selvom der er andre ting, der konkurrerer om din opmærksomhed.

Om skribenten

Flytteguiden

Flytteguiden

Flytteguiden er en platform til alle flyttende i Danmark med de bedste og mest relevante informationer i forbindelse med et boligskifte.