kb@nord-ad.dk 36 97 00 64

Et sikkert hjem

Flytteguiden har samlet 8 gode råd til, hvordan du kan sikrer dit hjem mod ubudne gæster:

1. SIKRE LÅSE
Sikre låse er borebeskyttede og har en høj dirke- og kopieringssikkerhed. Det er en god idé at montere en lås, der kan låses fra begge sider.

2. SIKRE VÆRDIGENSTANDE
Ejer du dyre smykker, kunst, fotoudstyr, uvurderligt sølvtøj og andre værdifulde sager, kan det være en god idé at opbevare dem i et sikringsskab.

3. SIKRE VINDUER
Sæt solide hasper på vinduerne, gerne med låseanordninger eller særlige haspesikringer. Fastgør glaslister med silikone eller envejsskruer. Påmontér evt. trådnet, tremmer eller ruder af polycarbonat på kældervinduer.

4. SIKKERT OG PRÆVENTIVT LYS
Installér udendørsbelysning med en tænd-/sluk-føler. Det er også en god idé at lade lyset være tændt, når du tager hjemmefra.

5. SIKRE YDERDØRE
Hoveddør, terrassedør, havedør og køkkendør skal være i solid stand og slutte tæt til karmen. Forstærk evt. karmen yderligere og montér gerne en ekstra lås på husets yderdøre.

6. SIKRE OG OPMÆRKSOMME NABOER
Tilmeld dig nabohjælp. Et godt naboskab forebygger kriminalitet i området og skaber tryghed. Er du bortrejst, sørger naboerne for, at dit hjem ser beboet ud – bl.a. ved at tømme postkassen, slå græsplænen, parkere bilen i garagen osv. Opsæt mærkater med nabohjælp. Se mere her

7. SIKKER ALARM
Er der langt til naboen, rejser du meget, eller har du særlige værdigenstande i
dit hjem, bør du installere en tyverialarm. Nogle alarmer tænder lys eller starter en sirene, hvis nogen forsøger at bryde ind. Andre kan tilknyttes et vagtselskab.

8. Fortæller du indbrudstyven, at du er bortrejst?
Gode og opmærksomme naboer er en god sikring mod indbrud, når du er på ferie. Men tænk også på hvem, der ved, at dit hus står tomt? Hvis du har en åben facebook-
profil, hvor du vidt og bredt annoncerer, at nu er du taget på ferie, så kan der måske være nogen i dit netværks netværk, der udnytter den oplysning. Tænk derfor over, om du måske kan vente med at lægge feriebillederne op, til du er hjemme igen.

 

Skal du til at flytte? Se alle kommunerne her

© Copyright 2018 Flytteguiden All Rights Reserved