kb@nord-ad.dk 36 97 00 64

Maler - Maling med mening

Det kan være tidskrævende at male sin bolig, og selvom man gør sig umage, er det svært at opnå en kvalitet, der er lige så god som en professionel maler. Det kan hurtigt vise sig at være en god investering i både tid og kvalitet at hyre en maler til at gøre arbejdet for dig.

Rådgivning og vejledning
Trænger facaden til en omgang med malerpenslen, eller har du gulve, vægge eller lofter, som trænger til at få frisket farven op? Det kan være nødvendigt med malerarbejde både udendørs og indendørs. Det kan dreje sig om helt almindelig vedligeholdelse, men det kan også være, du synes, at dit hjem vil se godt ud med nogle nye farver. 

En dygtig maler kan rådgive dig om farvevalg og stil, så det passer til det enkelte rum. Der er mange faktorer, der spiller ind i forhold til lysindfald, rummets størrelse, og hvordan rummet skal bruges.

Grundigt forarbejde
Husk, at du også skal tage højde for forarbejdet, når der skal males. Før man kan gå i gang med penslen, skal der laves et godt bundarbejde, som kræver tid og ekspertise. Det kan være spartling, slibning, vægrens – og så selvfølgelig afdækning. Der skal ikke gå meget galt, før du har maling på både gulv og fodlister, selvom det egentlig kun var væggen, som skulle have en tur.

Det er langt fra alle materialer, som bare kan rengøres, hvis der først er kommet maling på dem. Selvom din væg bliver flot, kan gulvet ende med skader, som kan være dyre at udbedre.

Langsigtet besparelse
Det er usandsynligt, at du kan nøjes med at male én gang. Selvom en overflade ser flot ud efter den første omgang maling, skal den højst sandsynligt males igen inden for kort tid. Et flot resultat kræver nemlig både bund- og grundmaling, og der skal males i den helt rigtige rækkefølge, hvis du skal have en overflade, der er pæn i mange år.

En professionel maler køber maling hjem i langt større mængder, end du gør, og maleren har også ofte nogle brancheaftaler, som betyder, at han kan købe materialer til en langt bedre pris. Malerarbejde udført af professionelle holder meget længere, og du skal derfor heller ikke male nær så tit. Det betyder en god besparelse på lang sigt.

OBS: HUSK HÅNDVÆRKERFRADRAGET

Skal du til at flytte? Se alle kommunerne her

© Copyright 2018 Flytteguiden All Rights Reserved