kb@nord-ad.dk 36 97 00 64

Øg chancerne for at få fat i en lejebolig

Der er kæmpe efterspørgsel efter lejeboliger i Danmark, specielt dem der ligger nær de store byer. Siden 2011 er efterspørgslen næsten femdoblet, hvilket vidner om hvor vanskeligt, det kan være at finde en lejebolig, man er tilfreds med. I denne artikel vil vi give dig vores 5 bedste tips til, hvordan du kan øge dine chancer for at få fat i din drømmelejebolig.

Skil dig af med den selektive jagt
Før du begynder at lede efter en potentiel lejebolig, er du nødt til at tage de realistiske briller på. Hvis du kun ønsker en bolig i ét bestemt område, begrænser du dit søgefelt helt vildt. Det vil resultere i, at du går glip af nogle lejeboliger, som indeholder alle de kriterier, som du søger i en fremtidig bolig. Så fjern skyklapperne og se muligheder i stedet for problemer og udfordringer.

Hold øje med nybyggeri
I takt med den øget efterspørgsel på lejeboliger, er der naturligvis sat gang i et hav af nybyggerier i attraktive boligkvarterer. Eksempler på nybyggerier er Teglholmen, Sluseholmen og en hel masse andre i Sydhavnen, som er den opblomstrende del af København.  
Hvis man ønsker en nyistandsat lejlighed nær en storby, er vores anbefaling, at man holder sig fuldt opdateret på, hvor der bliver opført nye lejelejligheder og hvornår lejeboligerne kommer ud på det frie marked.
Disse typer af lejeboliger koster oftest mellem 9.000 kr. og 17.000 kr. og du kan derfor være heldig at finde en helt ny og istandsat lejebolig til en rimelig pris.

Netværket forstærker boligjagten  
I mange år har netværket spillet en stor rolle i vores mulighed for at finde en bolig. Men i takt med fremgangen i de sociale medier, er netværket blevet en endnu vigtigere faktor. Her kan vi let og hurtigt sprede vores budskab til en stor mængde mennesker. Det gør boligjagten betydeligt nemmere.
Skriv derfor et opslag på alle dine sociale medier, hvor du fortæller om dig og dine drømme og ønsker for din fremtidige bolig.

Ligesom en jobsamtale
Når lejeboliger bliver opført af staten, bliver de ofte sat til salg ved et først-til-mølle-princip. Men når vi snakker om private udlejere, kan det på mange måde sammenlignes med en jobsamtale. Udlejeren vil naturligvis helst have en person, der er ryddelig, ansvarsfuld og økonomisk stabil. Til boligfremvisningen er det derfor din opgave at bevise overfor udlejer, at du er den ideelle lejer.
Tænk derfor nøje over dit tøjvalg og forbered et par intelligente spørgsmål til udlejer, så udlejer får det bedst mulige indtryk af dig. På gentlemand.dk kan du få gode råd til, hvordan du kan være den bedste udgave af dig selv i denne og lignende situationer.

Det handler om sekunder
Der findes mange portaler for lejeboliger fx Husvild, som finder de lejeboliger, der passer til dine kriterier. Men det er ikke længere nok at finde en lejebolig. Det skal også gå rigtig stærkt. Det handler nemlig om timer, minutter og sekunder.
Det kan derfor være en god ide at få diverse lejeboligportaler til at sende dig notifikationer, hver gang der bliver et nyt lejemål ledigt. På den måde har du en bedre chance for at byde først på boligen.

Med disse tips vil du være bedre klædt på til at anskaffe dig en lejebolig, selvom efterspørgslen er tårnhøj.

Skal du til at flytte? Se alle kommunerne her

© Copyright 2018 Flytteguiden All Rights Reserved