kb@nord-ad.dk 36 97 00 64

Sprog, snak og sammenhold i sprogcenteret

Det er vigtigt, at du kan det danske sprog, når du bor i en dansk kommune. Dit lokale sprogcenter er din hjælp, når du skal lære at tale dansk – men det er også stedet, hvor du kan finde nye venner, netværk og fællesskab.

Hvis du lige er flyttet til Danmark, ved du måske, at det ikke kun er sproget, der er en udfordring. Det kan i det hele taget være at skræmmende at være nytilflytter, fordi et nyt land har helt andre måder at gøre tingene på. Måske føler du dig alene, fordi du endnu ikke har fået dig en omgangskreds. Det er heller ikke det nemmeste at få, da det kan være svært at henvende sig til de lokale, når det sproglige ikke helt er på plads.

Sprogcenter er for alle:

Det danske samfund
Når du er deltager på et danskkursus, er det ikke kun det danske sprog, du bliver bedre til. Du lærer også, hvordan du bedst kan finde dig til rette i den kommune, du bor i. Foruden sprogkurser har de fleste sprogcentre nemlig også andre kurser, der alle har til formål at få dig bedst muligt etableret i Danmark og dit lokalsamfund. Det er fx kurser om den danske kultur og det danske samfund.

Job og karriere
På sprogcentret får du også skabt et netværk, som er utroligt vigtigt at have, bl.a. når du skal søge job. Mange sprogcentre tilbyder kurser, der fokuserer på det danske arbejdsmarked. Sprogcentret vil kunne lære dig om de arbejdsforhold, der gælder i Danmark, og du kan få hjælp til at skrive ansøgninger og opstille dit CV.

En bedre start
Se dit danskkursus på sprogcentret som din indgangsbillet til at komme godt på plads. Det handler om, at du skal have det godt og føle dig hjemme, der hvor du bor. Det hjælper sprogcentret dig med, når du bliver en del af fællesskabet. Vigtigst er det, at du husker på, at du ikke er alene. I sprogcentret møder du ligesindede, der alle ved, at det kan være svært at blive en del af et lokalsamfund. Sammen kan I hjælpe hinanden.

Henvend dig i dit lokale sprogcenter, hvor du kan blive tilmeldt et danskkursus og høre, hvilke andre kurser, der vil kunne hjælpe dig. Det vil uden tvivl give dig en bedre start i netop din kommune.

Skal du til at flytte? Se alle kommunerne her

© Copyright 2018 Flytteguiden All Rights Reserved