kb@nord-ad.dk 36 97 00 64

Uddannelse kan man få hele livet

Man kan ikke blive for gammel til at tage en uddannelse i det danske uddannelsessystem. Uddannelse er fri for alle, og det er aldrig for sent at blive klogere.

I det danske uddannelsessystem er der grundskolen fra 1.-9. klasse, ungdomsuddannelserne samt erhvervsuddannelser og de videregående uddannelser. Men der er også et parallelt uddannelsessystem, der gør det muligt for danske borgere at uddanne sig gennem hele livet.

Oplysning og fællesskab
Det er et vigtigt element i det danske uddannelsessystem, at der er en lang
tradition for oplysning, uddannelse og læring gennem livet. En tradition som i høj grad tilskrives højskole- og friskolebevægelsen, som blandt andet opstod ud fra et ønske om at danne gode samfundsborgere og øge ligheden i samfundet med uddannelse i alle samfundslag.

Meget har ændret sig i uddannelsessystemet siden da, men dannelsen af gode samfundsborgere er stadig en central del af den danske uddannelsestanke. Den måde, man har bedrevet uddannelse på i Danmark, har betydet meget for den måde, som vores samfund har udviklet sig på.

Uddannelse med mening
Uddannelsessystemet er sammenhængskraften i det danske samfund. Et vigtigt element i uddannelsen på alle niveauer er inddragelsen af elever og studerende. I det danske uddannelsessystem bliver man uddannet til at være selvstændig og danne sin egen mening.

Hele vejen gennem det danske uddannelsessystem tildeles elever og studerende på alle niveauer et medansvar for deres læring. Det betyder, at man har mulighed for få medindflydelse på sin egen undervisning, og at man kan påvirke sin egen læring.

Det ordinære uddannelsessystem:

Voksen og efteruddannelsessystemet:
Et parallelt uddannelsessystem, der gør det muligt at uddanne og dygtiggøre sig gennem hele livet.

Skal du til at flytte? Se alle kommunerne her

© Copyright 2018 Flytteguiden All Rights Reserved