kb@nord-ad.dk 36 97 00 64

Nyt hjem - Ny frisør

Der er meget, du selv kan gøre for etsundt og glansfuldt hår. Kost, hårvask og hårprodukter er alt sammen faktorer, som påvirker hårets struktur og udseende. Men håret skal også klippes og styles, og her er det vigtigt, at du lader køkkensaksen ligge i skuffen og konsulterer en professionel frisør i stedet.

Vælger du en lokal frisør, får du tilmed et kontinuerligt samarbejde med en professionel fagperson, som kender din hårtype og stil. Desuden har du heller ikke langt til frisøren, hvis der skulle opstå en akut situation, hvor du skal have rettet en hårskade.

Match mellem personlige stil og tid
Håret er en del af din personlige stil og udtryk. Nogle har god tid til den daglige styling. For andre er styling af håret en lavprioritet, som hurtigt må overstås, før de skal videre med andre daglige ærinder. Heldigvis kan en helt enkel frisure stadig være elegant og trendy, og
frisøren giver dig fif til en nem og hurtig styling samt rådgivning til hårprodukter, som matcher frisurens præcise behov.

Husk på, at et flot hår og en god frisure skal have en form, som er nem at holde, og som du ikke mindst har tid til at holde.

Faglighed og tillid
Det er vigtigt, at du i samråd med en professionel frisør finder frem til den frisure, som lige præcis matcher dig og din personlige stil; en frisure, som samtidig er forenelig med den tid og overskud, du har til den daglige styling og vedligehold. Med andre ord bygger
frisørens rådgivning på en helhedsvurdering af dig og din situation. En tur i frisørsalonen er også en tillidsøvelse, for du skal både føle dig velmodtaget, og du skal have tillid til, at frisørens kreative og tekniske evner understøtter dine ønsker og behov.

Frisøren sætter gerne 10-15 minutter af til at snakke med dig om, hvorvidt dit ønske står mål med din mere generelle stil, din ansigtsfacon, din tid og din hårtype.

Husk: Ønsker du et sundt hår uden spaltede spidser, bør du jævnligt besøge en frisør. Det anbefales, at håret klippes mindst fire gange om året – og gerne hver sjette uge.

Skal du til at flytte? Se alle kommunerne her

© Copyright 2018 Flytteguiden All Rights Reserved