Frederikssund Kommune
Gå på opdagelse i det sprudlende kulturliv, tag på rekreation i den smukke natur eller dyrk de mange forskellige tilbud om sport, kreativitet og hygge. Frederikssund Kommune er en perle for både små og store.

Indbyggere
ca. 45.332

Antal byer
10

De hedder
Frederikssunder

Borgmester
John Andersen (V)
Besøg områdets solstråler
Svaneholm Gods og kollektiv
Igennem 40 år har Svanholm Gods været et kollektivt bosted, hvor familier lever sammen med en fælles drøm om et bæredygtigt liv i fællesskab. Svanholm Gods huser i dag knap 90 voksne og 50 børn, og er et spændende bud på en alternativ livsstil i nutidens Danmark. Besøg cafébutikken i weekenden eller Grøntbutikken, som har åbent alle dage mellem 10.00 -20.00. Hver søndag fra maj til september er der offentlig rundvisning kl. 11.
Frederikssund Vikingeboplads
På Kalvøen kan I opleve en perfekt rekonstruktion af en vikingeboplads. Her kan I gå på opdagelse i 5 grubbehuse og et langhus samt en plankevej og anløbsbro. I slutningen af juni og starten af juli intensiveres vikingeoplevelsen, da der i dette tidsrum opføres det årlige og populære vikingespil på friluftscenen ved bopladsen.
Gerlev Legepark
Besøg en kæmpe stor legeplads for hele familien, hvor I kan opleve tusinde års legekultur for både børn og voksne. Gerlev Legepark forsker og udvikler i leg fra gamle dage og blev i 2014 udnævnt til europæisk centrum for leg af UNESCO. Her glemmer I hurtigt alt om tablets, mobiler og computerspil, for tiden flyver afsted mens I slår jer løs i de mere end 130 historiske spil og lege.
Vi tager godt imod dig
Lokale virksomheder står allerede klar til at hjælpe dig
Det er altid en god idé at rådføre sig med kompetente fagfolk - uanset fag. Flytteguiden samarbejder med en række lokale virksomheder, der står til rådighed, hvis du har brug for hjælp til noget i din nye kommune. Det kan være, du er blevet tilknyttet et nyt forsyningsselskab, eller måske leder du efter et autoværksted, en ny tandlæge eller provstiudvalget i området. Det kan også være, du har brug for mere information om de banker eller uddannelsesinstitutioner, du kan vælge, hvis du gerne vil vælge lokalt. Leder du efter en lokal håndværker, som kan sætte dit nyindkøbte hus i stand, finder du også deres kontaktoplysninger her.
Alle disse brancher - og flere til - har aktivt valgt at byde dig velkommen ved at stå her på siden, og de står klar til servicere dig allerede i dag. Listen herunder indeholder lokale og dygtige firmaer, som har oparbejdet en bred erfaring, og de glæder sig til at byde dig velkommen i din nye kommune.
-
Slangerup Dyreklinik
-
Frederikssund Provsti
-
Tandklinikken Frederikssund
-
Novafos
-
Roskilde Museum
-
Parkteatret
-
Kvik Frederikssund
-
Tandlægerne på Torvet
-
RT Byggeforum
-
GJETHUSET
Fotos: Visit Frederikssund