Skip to the content

Gentofte Kommune

Find fornyet energi i smukke naturomgivelser, dyk ned i kulturelle tilbud og bliv en del af et nærværende foreningsliv. Gentofte Kommune en geografisk perle.

Indbyggere

ca. 75.176

Antal byer

9

De hedder

Gentofteborger

Borgmester

Hans Toft (K)

Gentofte Kommune - Maria Lidlgruber Agertoft

Mød en lokal

"Her i kommunen er der mennesker fra alle hjørner i verden. Derudover er der rigtig gode forhold for beboerne og en rigtig stærk indsats for at involvere beboerne i byens diverse tiltag. Vores borgmester Hans Toft (også kaldet Hans Gentofte) er altid meget synlig og i øjenhøjde med indbyggerne."

- Maria Lidlgruber Agertoft er 49 år og arbejder som Senior Projekt Leder hos Maersk. Maria har boet i kommunen i 20 år. 

Besøg områdets solstråler

Jægersborg Dyrehave

Pak en madkurv og besøg den naturskønne Dyrehave, hvor der udfolder sig adskillige muligheder for et aktivt udeliv. Slå jer ned i græsset, løb en tur eller gå på opdagelse i det smukke område, som er rigt på dyre- og planteliv. I området findes forskellige krondyr, som ikke har noget imod at blive beundret. Men lad være med at komme for tæt på.

Bernstorffs Slotshave

Lokale referer til dette skønne område som Bernstorffsparken. Det er et populært udflugtsmål for både friluftsfolket og de historieinteresserede, da området er forbundet til den danske kongefamilie. Her er de firbenede venner også velkomne til at strække ud uden snor. Parken er bundet sammen af fine stisystemer, der fører dig rundt til slottet, åbne græsplæner og små skovpartier.

Schæffergården

Schæffergården er et nordisk hotel- og konferencecenter. Bygningen er opført som landsted i 1755 af hofsnedkermester Diederich Schæffer. Schæffergården står i dag som en arkitektonisk perle og et smukt eksempel på 1700-tallets arkitektur. Parken, som omgiver bygningen, samt søparken byder på naturskønne oplevelser og er derfor også ramme for mange forskellige kulturarrangementer.

Vi tager godt imod dig

Lokale virksomheder står allerede klar til at hjælpe dig

Det er altid en god idé at rådføre sig med kompetente fagfolk - uanset fag. Flytteguiden samarbejder med en række lokale virksomheder, der står til rådighed, hvis du har brug for hjælp til noget i din nye kommune. Det kan være, du er blevet tilknyttet et nyt forsyningsselskab, eller måske leder du efter et autoværksted, en ny tandlæge eller provstiudvalget i området. Det kan også være, du har brug for mere information om de banker eller uddannelsesinstitutioner, du kan vælge, hvis du gerne vil vælge lokalt. Leder du efter en lokal håndværker, som kan sætte dit nyindkøbte hus i stand, finder du også deres kontaktoplysninger her.

Alle disse brancher - og flere til - har aktivt valgt at byde dig velkommen ved at stå her på siden, og de står klar til servicere dig allerede i dag. Listen herunder indeholder lokale og dygtige firmaer, som har oparbejdet en bred erfaring, og de glæder sig til at byde dig velkommen i din nye kommune. 

Fotos: Gentofte Kommune