Skip to the content

Gladsaxe Kommune

Fantastiske naturomgivelser, historiske vingesus og et lyslevende foreningsliv. Nordvest for det centrale København finder du Gladsaxe Kommune.

Indbyggere

ca. 69.681

Antal byer

7

De hedder

Gladsaxer

Borgmester

Trine Grænse (S)

Besøg områdets solstråler

Høje Gladsaxe Park

Parken ligger i den centrale del af kommunen og byder på både søer, moser, enge og overdrev – det perfekte område til en lille udflugt. Du finder bl.a. et område i parken med sommerblomster, og har du hund, er det oplagt at bruge parken til hundeluftning. Høje Gladsaxe Park har et afmærket område, hvor hunde kan løbe og lege frit.

Radiomarken

Besøg det smukke naturområde, hvor det historiske vingesus kan mærkes. Det var i Radiomarken, de første forsøg med kortbølgeradio blev foretaget i 1900-tallet. I dag består området af naturgræsarealer og sumpområder, hvor der bl.a. kan findes forskellige sjældne planter. Du kan også opleve fiskehejrer og den sjældne Sumpvindelsnegl.

Udendørs klatrepark

I den sydlige del af Gladsaxe Kommune ligger Søborg. Her kan du slippe dine børn (eller dit indre legebarn) løs i Københavns største udendørs klatrepark, GoMonkey. Parken er en grøn oase, hvor du kan blive rigere på både latter og action-oplevelser. Du kan fx prøve Frit Fald og en vild svævebane, der er en af de længste på Sjælland.

Vi tager godt imod dig

Lokale virksomheder står allerede klar til at hjælpe dig

Det er altid en god idé at rådføre sig med kompetente fagfolk - uanset fag. Flytteguiden samarbejder med en række lokale virksomheder, der står til rådighed, hvis du har brug for hjælp til noget i din nye kommune. Det kan være, du er blevet tilknyttet et nyt forsyningsselskab, eller måske leder du efter et autoværksted, en ny tandlæge eller provstiudvalget i området. Det kan også være, du har brug for mere information om de banker eller uddannelsesinstitutioner, du kan vælge, hvis du gerne vil vælge lokalt. Leder du efter en lokal håndværker, som kan sætte dit nyindkøbte hus i stand, finder du også deres kontaktoplysninger her.

Alle disse brancher - og flere til - har aktivt valgt at byde dig velkommen ved at stå her på siden, og de står klar til servicere dig allerede i dag. Listen herunder indeholder lokale og dygtige firmaer, som har oparbejdet en bred erfaring, og de glæder sig til at byde dig velkommen i din nye kommune. 

Fotos: Gladsaxe Kommune