Skip to the content

Haderslev Kommune

Gå på opdagelse i det boblende kulturliv, tag på rekreation i smukke naturomgivelser eller dyrk de mange forskellige tilbud om motion, kreativitet og hygge. Haderslev Kommune er en sønderjysk perle for både små og store.

Indbyggere

ca. 55.857

Antal byer

10

De hedder

Haderslever

Borgmester

Hans Peter Giel (V)

Mød en lokal

"Jeg synes, vi er rigtig gode til at tale sammen – også selvom vi ikke kender hinanden. Man hilser på hinanden på legepladsen, biblioteket på kaffebaren osv. Haderslev kan noget andet end de større byer, og jeg elsker den imødekommende atmosfære, der findes her. Der er også rigtig mange frivillige tiltag i byen, så der er gode muligheder for at skabe sig et netværk igennem foreninger og organisationer. Man kan blandt andet blive frivillig i den nye kunsthal."

- Kamilla Vinther er 31 år gammel og arbejder freelance som grafisk designer. Hun har boet i Haderslev Kommune i 5 år.

Besøg områdets solstråler

The StreetDome

The StreetDome er en unik skateboardpark med indendørs- og udendørsanlæg i Haderslev. Parken sætter en høj overlægger for skateboard og gadeidræt på både nationalt og internationalt niveau. Her kan du stå på løbehjul, skateboard, rulleskøjter, dyrke parkour, klatring og bouldering. Området er blevet et naturligt og aktivt samlingspunkt for børn og unge fra hele kommunen.

Haderslev Dyrehave

Haderslev Dyrehave finder du i den vestlige del af Haderslev Dam ved Nørskovgård. Her kan du komme tæt på de 200 dådyr og 20 krondyr, der vandrer rundt i flokke. Besøg naturlegepladsen, som ligger bag Det Grønne Forsamlingshus ud til Dyrehaven. Pak en picnickurv og slå jer ned ved opstillede borde og bænke. I forsamlingshuset er der offentlige toiletfaciliteter.

Kløften Festival

Er du til kolde fadøl og koncerter? Kløften Festival er med sine 7.000 gæster den største musikfestival i Haderslev Kommune, afholdt i byparken Kløften. Festivalen starter ud torsdag, fredag afvikles et børnevenligt program med karneval gennem Haderslevs gader, og lørdag sluttes herligheden af med fyrværkeri ved midnatstid. Festivalen har eksisteret siden 1980 og er en af Danmarks ældste.

Vi tager godt imod dig

Lokale virksomheder står allerede klar til at hjælpe dig

Det er altid en god idé at rådføre sig med kompetente fagfolk - uanset fag. Flytteguiden samarbejder med en række lokale virksomheder, der står til rådighed, hvis du har brug for hjælp til noget i din nye kommune. Det kan være, du er blevet tilknyttet et nyt forsyningsselskab, eller måske leder du efter et autoværksted, en ny tandlæge eller provstiudvalget i området. Det kan også være, du har brug for mere information om de banker eller uddannelsesinstitutioner, du kan vælge, hvis du gerne vil vælge lokalt. Leder du efter en lokal håndværker, som kan sætte dit nyindkøbte hus i stand, finder du også deres kontaktoplysninger her.

Alle disse brancher - og flere til - har aktivt valgt at byde dig velkommen ved at stå her på siden, og de står klar til servicere dig allerede i dag. Listen herunder indeholder lokale og dygtige firmaer, som har oparbejdet en bred erfaring, og de glæder sig til at byde dig velkommen i din nye kommune. 

Fotos: Haderslev kommune