Skip to the content

Ikast-Brande Kommune

Fantastiske naturomgivelser, innovative miljøer og en masse næring til den kulturelle sult. Ikast-Brande Kommune er stedet for både visioner og traditioner.


Indbyggere

ca. 41.282


Antal byer

11


De hedder 

Ikastbo


Borgmester

Ib Boye Lauritsen (V)

Mød en lokal

"Vi bor i en kommune, der er meget innovativ, når det gælder erhvervslivet. Der skabes mange nye arbejdspladser, og folk har mulighed for at få tag over hovedet både i de mange nye lejligheder, der bygges i centrum, men også i de nye bydele i udkanten, der skyder op med jævne mellemrum."

- Lene Mortensen er 51 år og ledig. Lene har boet i kommunen i 31 år.

Besøg områdets solstråler

Hærvejen

Hærvejen går gennem området ved Engesvang og Stenholt Skov samt ved Nørre Snede. Hærvejen strækker sig over ca. 500 km varieret vandre- og cykelruter helt op til det nordjyske område. Visit Ikast-Brande arrangerer flere udflugter på hærvejen, hvor man kan dykke ned i historien og nyde de naturskønne områder, som hærvejen fører én igennem.

International Street Art Festival

En gang om året omdanner internationale gadekunstnere Brandes torv og omkringliggende gader til farverige kunstværker. Der kommer masser af aktivitet og liv i byen for både store og små. Blandt kunstværkerne kan opleves fri kunst, kopikunst og ikke mindst 3D kunst.

Hampen Sø

Hampen Sø er et skønt og rekreativt naturområde i kommunen. Her findes 2 badestrande, som er særligt populære om sommeren. Søen er tilmed en af Danmarks reneste søer. Rundt om søen er markeret forskellige vandringsruter, så du kan gå på opdagelse i den midtjyske natur. I området findes også en spændende naturlegeplads, som kan aktivere både børn og barnlige sjæle.

Vi tager godt imod dig

Lokale virksomheder står allerede klar til at hjælpe dig

Det er altid en god idé at rådføre sig med kompetente fagfolk - uanset fag. Flytteguiden samarbejder med en række lokale virksomheder, der står til rådighed, hvis du har brug for hjælp til noget i din nye kommune. Det kan være, du er blevet tilknyttet et nyt forsyningsselskab, eller måske leder du efter et autoværksted, en ny tandlæge eller provstiudvalget i området. Det kan også være, du har brug for mere information om de banker eller uddannelsesinstitutioner, du kan vælge, hvis du gerne vil vælge lokalt. Leder du efter en lokal håndværker, som kan sætte dit nyindkøbte hus i stand, finder du også deres kontaktoplysninger her.

Alle disse brancher - og flere til - har aktivt valgt at byde dig velkommen ved at stå her på siden, og de står klar til servicere dig allerede i dag. Listen herunder indeholder lokale og dygtige firmaer, som har oparbejdet en bred erfaring, og de glæder sig til at byde dig velkommen i din nye kommune. 

Fotos: Ikast-Brande Kommune