Aalborg Kommune


Fantastiske naturomgivelser, innovative miljøer og en masse næring til den kulturelle sult. Kendt som den lokale storby tilbyder Aalborg og Aalborg Kommune en helt unik nordjysk ro. 


Fandt du ikke det, du søgte? Husk, at du altid kan besøge aalborg.dk eller borger.dk for yderligere information.

Gå til brochure
Indbyggere

217.075

Borgmester

Thomas Kastrup-Larsen (S)

Areal

1.137,84 km²

De kalder sig

Aalborgensere

Besøg områdets solstråler


Boller op, boller ned

Slotsbageren er berømt for sine chokoladeboller og berygtet for sine åbningstider. For du ved faktisk aldrig, hvornår han har åbent. Men en ting er sikkert, og det er, at når der er åbningstid, så er der lang kø til det lækre bagerbrød. For indehaveren Abdalla kommer alt godt nemlig, når tiden er til det. Slotsbageren finder du på Boulevarden 5 i Aalborg.

Bisnap Strand

Mellem Hou og Bisnap finder du en af Danmarks dejligste strande på ca. 6 km. Det hvide, bløde sand og de svagt skrånende strandkanter gør stranden særlig børnevenlig. I de lune sommermåneder kan I få mange timer til at gå i dette rekreative naturområde, hvor I blandt andet også kan gå på jagt efter de gyldne ravskatte i sandet.

Vestre Fjordpark

Særligt i sommerhalvåret er dette 165.000 store område samlingssted for aalborgensere i alle aldre, som elsker natur og vandsport. Her finder I åbne aktivitets- og legearealer samt badefaciliteter. Om du er til udspringstårn, parkour eller bare en picnickurv og afslapning, så skal du nok finde lige netop de rammer, som passer dig og dit humør.

Mød en lokal


"Nordjysk ro er det, der kendetegner Aalborg. Aalborg er kendetegnet ved at være en lokal storby, og på en eller anden måde mærker man ikke storbyens ræs. Og så er byen heller ikke større end, at man altid kun er et stenkast fra et grønt område. Sørg for at få oplevet Aalborgs sprudlende kultur- og byliv og de mange fantastiske spisesteder."


Jonathan Toftegaard Hansen er 28 år. Han er selvstændig software ingeniør, e-shoptimizer, og har boet i Aalborg Kommune siden 2013.


Find ud af hvad Aalborg ellers har at tilbyde

Læs mere her

Fotos: Visit Aalborg

Share by: