Skip to the content

Roskilde Kommune

Fantastiske naturomgivelser, et kreativt kulturfokus og et nærværende lokalmiljø. Roskilde Kommune er stedet for både visioner og traditioner.


Indbyggere

ca. 87.577


Antal byer

10


De hedder 

Roskildenser


Borgmester

Thomas Breddam (S)

Roskilde kommune - restaurant. Jonas Eggers

Mød en lokal

"Roskilde er en lidt sjov by, der på den ene side gerne vil være lidt metropolsk, mens den på den anden side har svært ved at give slip at være en provins. Roskildedenserne holder sammen og er nogle utroligt hjælpsomme sjæle. Det kan være en god ide at melde sig ind i facebookgruppen "Roskilde hjælper hinanden", hvor man altid kan få svar på et spørgsmål eller finde en hjælpende hånd."

- Jonas Eggers er 41 år. Jonas er folkeskolelærer og fotograf og har boet i kommunen hele livet.

Besøg områdets solstråler

Viby Fitnessrute

Viby Fitnessruten er tilgængelig for alle og er etableret rundt om byen. Her er træningsredskaber, som du kan benytte dig af, og trænger du til at få pusten igen, er der også bænke at slå sig ned på. Ruten er afmærket, og du kan teste din udholdenhed, smidighed og styrke ved Viby Idrætscenter, ved Kildemosen, eller i Åparken. Fitness-ruten er på 5, 6, eller 6,7 km.

Boserup Skov

Boserup Skov er et af landets mest besøgte skove. De 224 hektar løvskov byder på naturskønne oplevelser, og du føres let og ubesværet rundt med de hyggelige stier. Jorden er særdeles frodig, og om foråret kan man opleve, hvordan hele skovbunden svulmer i et væld af blomster. Skoven er fredet og ligger ned til Roskilde Fjord. Er du til mountainbike, kan du også få sved på panden i det kuperede terræn på mountainbikesporet.

Jyllinge Lystbådehavn

Jyllinge Lystbådehavn ligger i et naturskønt fjordområde. Fra lystbådehavnen starter vandre- og cykelruten Jyllinge Sløjfen, som er 22 km. Ruten tager dig med gennem smukke landskaber med marker, og undervejs på ruten møder du bl.a. gravhøje og et rigt fugleliv. Den perfekte rekreative udflugt og helt i kontrast til den travle hverdag.

 

Lokale virksomheder står allerede klar til at hjælpe dig i Roskilde Kommune

Flytteguiden samarbejder med en lang række af lokale og dygtige virksomheder, som alle er klar til at hjælpe og sikre, at du får den bedste velkomst i din nye kommune. Alle virksomheder har aktivt valgt at byde dig velkommen ved at stå her på siden, og de sidder klar til hjælpe dig godt i gang med jeres nye tilværelse i Roskilde Kommune.

Fotos: Visit Roskilde