Skip to the content

Varde Kommune

Et frodigt foreningsliv, kreativt kulturfokus og fantastisk natur. Varde Kommune er en nærværende perle for både store og små.

 

Indbyggere

ca. 50.129

Antal byer

14

De hedder

Vardenser

Borgmester

Erik Buhl Nielsen (V)

Mød en lokal

"Jeg synes, tilflyttere skal opsøge foreningslivet, hvor der er alle mulige forskellige tilbud. Der er også en masse Facebook-grupper, hvor man hurtigt kan få tilknytning og fællesskab. Der er årlige byfester og andre fede arrangementer, der er gode anledninger til at møde naboerne – og samtidig helt perfekt, hvis man har børn, så de også kan møde andre børn i kommunen.” 

Tina Ølgaard er 45 år gammel og er butikschef i Gjesing, Esbjerg. Tina har boet i Varde Kommune hele sit liv.

Besøg områdets solstråler

Kviesø

I et fredet og naturskønt område kun 2 km nord for Ansager ligger Kviesø. Med badebro, lavt vand, blød sandbund samt legeplads og Restaurant Pandekagehuset på bredden, er Kviesø et populært udflugtsmål for særligt børnefamilier. Omkring søen har Hjerteforeningen desuden anlagt ”hjertestier”, man kan benytte sig af.

Varde Sommerland

I dette rekreative naturområde kan særligt børnefamilier nyde godt af de gratis faciliteter. Her skabes gode minder omkring bålpladserne, grillhytten og overnatning i shelters. Fra april til november er der adgang til frisk vand, mens der hele året også er adgang til toiletfaciliteter.

Ballonparken

Parken er et dejligt, grønt område ved Vrøgum Plantage, der ligger lige op til skoven, hvor du kan gå eller løbe en tur på de afmærkede stier. Børnefamilier nyder godt af parkens skønne legeplads med svævebane og sansegynger. Den overdækkede grillplads med bord og bænke gør det nemt og hyggeligt at tilberede og indtage en god frokost.

Vi tager godt imod dig

Lokale virksomheder står allerede klar til at hjælpe dig

Det er altid en god idé at rådføre sig med kompetente fagfolk - uanset fag. Flytteguiden samarbejder med en række lokale virksomheder, der står til rådighed, hvis du har brug for hjælp til noget i din nye kommune. Det kan være, du er blevet tilknyttet et nyt forsyningsselskab, eller måske leder du efter et autoværksted, en ny tandlæge eller provstiudvalget i området. Det kan også være, du har brug for mere information om de banker eller uddannelsesinstitutioner, du kan vælge, hvis du gerne vil vælge lokalt. Leder du efter en lokal håndværker, som kan sætte dit nyindkøbte hus i stand, finder du også deres kontaktoplysninger her.

Alle disse brancher - og flere til - har aktivt valgt at byde dig velkommen ved at stå her på siden, og de står klar til servicere dig allerede i dag. Listen herunder indeholder lokale og dygtige firmaer, som har oparbejdet en bred erfaring, og de glæder sig til at byde dig velkommen i din nye kommune. 

Foto: Varde Kommune