Skip to the content

Vordingborg Kommune

Tag på rekreation i den smukke natur, gå på opdagelse i kulturlivet eller dyrk de mange forskellige tilbud om sport, kreativitet og hygge. Vordingborg Kommune er en perle for både små og store.

Indbyggere

ca. 45.816

Antal byer

10

De hedder

Vordingborgenser

Borgmester

Mikael Smed (S)

Vordingborg Kommune, Annamaia

Mød en lokal

"Mit bedste råd til tilflyttere er at udforske, hvad byen har at byde på og skabe relationer til mennesker med samme interesser. Eksempelvis inviterer Præstø Privatskole ofte til basket, bordtennis osv."

- Annamaia Lerche Rasmussen, 34 år, skolepædagog, har boet i Vordingborg Kommune i 30 år. 

Besøg områdets solstråler

Kirkeskoven

Denne 200 år gamle egeskov er et sandt paradis for folk i alle aldre, der trænger til at komme ud og trække vejret dybt i rekreative rammer. Her finder I et væld af dyre- og planteliv, og de velanlagte trampestier og veje benyttes både af motionister og spadserglade. For de helt små findes der også en naturlegeplads i tilknytning til skoven.

Møns Klint

Som bosat i Vordingborg Kommune skylder du dig selv at opleve Møns Klint, som er et af landets største naturseværdigheder. Et 6 km langt, højt, hvidt kridtbjerg langs Møns østkyst står i bjergtagende kontrast til det turkisgrønne hav for foden af klinten. Danmarks længste trappe med 496 trin fører dig fra stranden og op i terrænet, hvor der er et utal af smukke udsigtspunkter undervejs.

Engen ved Præstø

Engen ved Præstø er med sin naturlegeplads og den smukke natur et populært udflugtsmål for børnefamilier. Langs engen løber Tubæk Å, hvor to træbroer kan føre dig over på den anden side. Jeres besøg kan yderligere forlænges ved at krydse broerne og gå tur på havnen i Præstø, som oser af nostalgisk romantik.

Vi tager godt imod dig

Lokale virksomheder står allerede klar til at hjælpe dig

Det er altid en god idé at rådføre sig med kompetente fagfolk - uanset fag. Flytteguiden samarbejder med en række lokale virksomheder, der står til rådighed, hvis du har brug for hjælp til noget i din nye kommune. Det kan være, du er blevet tilknyttet et nyt forsyningsselskab, eller måske leder du efter et autoværksted, en ny tandlæge eller provstiudvalget i området. Det kan også være, du har brug for mere information om de banker eller uddannelsesinstitutioner, du kan vælge, hvis du gerne vil vælge lokalt. Leder du efter en lokal håndværker, som kan sætte dit nyindkøbte hus i stand, finder du også deres kontaktoplysninger her.

Alle disse brancher - og flere til - har aktivt valgt at byde dig velkommen ved at stå her på siden, og de står klar til servicere dig allerede i dag. Listen herunder indeholder lokale og dygtige firmaer, som har oparbejdet en bred erfaring, og de glæder sig til at byde dig velkommen i din nye kommune. 

Foto: Vordingborg Kommune