Der kan være mange penge at spare på en efterisolering af dit hus. Den udgift som isoleringsarbejdet giver her og nu kan derfor nemt tjene sig selv hjem igen med det nedsatte forbrug. Derudover vil en isolering også tit give et meget mere behageligt og sundere indeklima til dig og din familie.
Opvarmning udgør en stor andel af det samlede energiforbrug i dit hus. En rigtig og tidssvarende isolering kan være med til at nedsætte dit varmeforbrug.
Et loft, der ikke er isoleret, koster rigtigt meget på en varmeregning. Varmen i dit hus søger op ad, og hvis loftet ikke er ordentlig isoleret, så forsvinder varmen op og ud i den blå luft. Det samme gør sig gældende ved etageadskillelse mellem kælder og stueplan i mange huse. Hvis din kælder ikke er isoleret, så vil kulden trække op gennem gulvet til stueplanet og gøre huset fodkoldt. Hvis du har en ydervæg med formur og bagmur kan du isolere hulrummet og lave en hulmursisolering. Hulmurisoleringen blæses ind i hulrummet, og er normalt et forholdsvist ukompliceret indgreb, som kun kræver minimale reparationer.
Fakta: Hvis dine ydermure er massive, kan du lave en facadeisolering. Det er en type af isolering, som er lidt mere krævende, da isoleringen i stedet skal sættes op på husets yderside.
Når du nedsætter dit varmeforbrug, så er du også med til at nedbringe udledningen af CO2. Det betyder, at du med en isolering gør noget godt for miljøet samtidig med, at du sparer penge og opnår et sundere indeklima.
Er dit hus godt nok isoleret?
Kravene til isolering ændrer sig løbende, og man bliver hele tiden bedre til at isolere mere effektivt. Hvis dit hus ikke er blevet isoleret de sidste 10 år, så er det sandsynligt, at du kan have brug for en efterisolering.
Har du spørgsmål eller kunne være interesseret i et samarbejde med Flytteguiden? Så kontakt os via vores kontaktformular nedenfor.
Flytteguiden
Skanderborgvej 232, 2
8260 Viby J
Tak for din besked!
Vi vil give svar retur hurtigst muligt.
Venlig hilsen Flytteguiden
Ups! Der opstod problemer med at sende din besked.
Prøv igen senere eller kontakt os telefonisk på 36970076.