Kolonihaver – tæt på by og natur

En kolonihave er et godt valg, hvis man ønsker at være tæt på natur og samtidig bevare sin tilknytning til bylivet. Netop derfor er kolonihaverne i høj kurs i dag, men hvordan får man fingrene i en af de populære haver - og hvad skal man være opmærksom på?

Haver med gode faciliteter 

Hvis man kan lide at få jord under neglene og samtidig blot være en bus væk fra midtbyen, er en kolonihave en fornuftigt valg. Her kan man dyrke sine egne krydderurter, invitere vennerne forbi til en øl og blive en del af det store fællesskab, der hører til haveforeningerne. 

En kolonihave er, som ordet antyder, en lille have, der er anlagt sammen med tilsvarende små haver i et større område, der administreres af en haveforening. Foreningerne ejer sjældent jorden, hvor grundene er anbragt, men lejer dem oftest af kommunen eller staten.

Mange kolonihaver har et lille kolonihavehus på grunden, hvor grundens ejere kan nyde en stille stund imellem havearbejde og høstning af grøntsager. Oprindeligt var disse huse ganske små, men i dag ser man flere steder større kolonihavehuse, der til forveksling kan ligne sommerhuse, hvor der er både køkken, bad, TV, elektricitet og varmt vand. De gode faciliteter betyder, at mange flytter ud i deres kolonihaver i sommerperioden, hvor de grønne omgivelser og vejret kan nydes til fylde.

Fakta: Der ligger en bebyggelsesgrænse på kolonihavehusene, som betyder, at husene ikke må overstige 60 m².

Hvordan får du en kolonihave?   

I nogle kommuner er kolonihaverne mere attraktive end andre, og der kan være rift om de hyggelige haver. Hvis du ønsker at investere i en kolonihave, kan du undersøge, hvilke haveforeninger der ligger i din kommune, og herefter kan du blive skrevet op til grunde i de enkelte haveforeninger.

Inden du skriver dig op i en haveforening, er det en god ide at undersøge, hvordan kulturen og fællesskabet er i foreningen. Du kan tage en tur i foreningen og gå rundt i området for at mærke stemningen, ligesom du kan undersøge foreningens ordensregler. 

Fakta: I Aarhus Kommune ligger der 3800 kolonihaver, hvoraf 3000 af dem ligger på kommunal jord.

Tip: På www.kolonihaveforbundet.dk kan du se en oversigt over alle de haveforeninger, der eksisterer i Danmark.

Vær opmærksom på reglerne   

I Kolonihaveloven foreskrives, at det er ulovligt at bo i sit kolonihavehus året rundt. Det er således tilladt at bo i sit kolonihavehus i sommerhalvåret, mens man i vinterhalvåret kun må overnatte på grunden i særlige tilfælde.

De fleste kommuner har opsat regler for brugen af kolonihavehus, men det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor kontante disse er. I selve haveforeningerne finder man gerne et regelsæt, der detaljeret beskriver, hvordan området skal behandles – og hvordan haverne skal se ud. Nogle foreninger stiller krav til længden på hækken og græsset, mens andre foreninger opsætter regler for fællesarbejde og støj.

Husk: Du kan i værste fald miste retten til din kolonihave, hvis du overtræder reglerne. Sæt dig derfor grundigt ind i, hvilke regler der er i din haveforening og i din kommune.

Tip: Hvis din haveforening er med i Kolonihaveforbundet, kan du finde de lokale regler på deres hjemmeside.

Tag en fagmand med     

Hvis du skal ud og kigge på en kolonihave, kan det være en god idé at tage en fagmand med, som kan besigtige kolonihavehuset og vurdere, om det trænger til renovering. Mange kolonihavehuse er bygget af gør-det-selv-folk, og derfor kan der være installationer eller løsninger, som bør efterses.

Husk: Er du allerede vild med huset, er det nemt at blive blind for dårlige installationer eller sjusket byggeri, men her kan en fagperson se klart og give dig en fagmæssig vurdering.

Boligen