kb@nord-ad.dk 36 97 00 64

Mød en lokal i Billund Kommune

Navn: Bo Jelling Nørskov
Alder: 48 år
Beskæftigelse: Servicetekniker
Tilknytning til Kommunen: Har boet i Billund Kommune i 22 år

Hvor ville du tage hen, hvis du skulle vise Billund Kommune til en turist?
Jeg ville starte med de kendte og store seværdigheder, Legoland og Lalandia, og byens nye stolthed, LEGO HOUSE. Herefter en spadseretur igennem Skulpturparken for at vise, at Billund er andet end Lego, Lalandia og lufthavnen. Det er også vigtigt at huske den skønne natur, som vi har i området. her kan nævnes Grene Sande og Frederikshåb Plantage.

Hvor ligger det bedste spisested i Billund Kommune?
Spisesteder er der en del af i kommunen. Skal det være ekstra godt, skal man besøge Refborg. Er du til pizza eller lignende, så synes jeg Mamas i centrum af byen er bedst.

Hvor finder man den bedste kop kaffe i Billund Kommune?
Der er flere muligheder for god kaffe i Billund. Jeg kan nævne Starbucks hos Q8 for enden af hovedgaden, Espressohouse ved Lalandia og sikkert flere. Min egen favorit er cafeen Det gamle bageri, der ligger midt i hovedgaden.

Hvor er det bedste sted at tage børn med hen?
I Billund er der jo mange muligheder, men for at gøre opmærksom på det mindre, kendte ville jeg tage børnene med i Billund Svømmehal. Så kan Legoland osv. besøges senere.

Hvad synes du, der kendetegner Billund Kommune?
Det er uden tvivl Lego, Legoland og alt det, de gør for byen. Man skal dog huske på, at Billund er så meget andet end Legoland. Der er et sundt forretningsliv i centrum af byen, og der er en masse mindre virksomheder, som også klarer sig godt.

Hvad er dit bedste råd til nytilflyttere?
Tag jer tid til at opleve naturen og de gratis glæder. Fokusér på det mindre kendte, og så vil I opleve, at Billund er en dejlig by.

Skal du til at flytte? Se alle kommunerne her

© Copyright 2018 Flytteguiden All Rights Reserved