kb@nord-ad.dk 36 97 00 64

Mød en lokal Ikast-Brande Kommune

Navn: Karin Andersen
Alder: 58 år
Beskæftigelse: Pædagog
Tilknytning til kommunen: Har boet i Ikast i 10 år

Hvor ville du tage hen, hvis du skulle vise kommunen til en turist?
I vores familie bruger vi naturen meget. Måske ville jeg tage vedkommende med ud og fiske ved en af vores søer? Vi har så mange dejlige naturområder.

Hvor ligger det bedste spisested i kommunen?
Vi har cafe Magnus, som ligger i Ikast. Der har jeg ofte spist, og der kan man altid få noget lækkert at spise. Vi har også Restaurant Glashuset – de har rigtig godt mad, og de har god takeaway. Så har jeg for nyligt prøvet Hotel Medi i Ikast. Der blev jeg virkelig overrasket over, hvor god maden var.

Hvor finder man den bedste kop kaffe i kommunen?
Vi har en hyggelig, overdækket gågade i Ikast. Der kan jeg se, at folk sidder og drikker kaffe omkring Café Magnus. De har i hvert fald åbent om lørdagen. Jeg lidt usikker på, om det samme er tilfældet om søndagen.

Hvor er det bedste sted at tage børn med hen?
I Ikast-Brande har vi mange sportskredse, som optager vores børn. Nu har jeg et barnebarn, som bor med sin familie i Isenvad, som er en lille satellit-by til Ikast. De har et imponerende stærkt lokalsamfund omkring deres børnefamilier. Skolen og SFO’en ligger centralt, og tæt på ligger en multihal, som er et særligt samlingspunkt for børnefamilierne med aktiviteter og events.

Hvad synes du, der kendetegner kommunen?
I Ikast-Brande kommune er vi kendte for håndbold og fodbold. Vi har det her dygtige sportsakedemi, som er dyrker og udvikler fodbold- og håndboldtalenter. Vi har også meget golf i Ikast Brande kommune, hvor vi har en efterskole, der er særligt specialiseret i golftalenter. Generelt så fungerer foreningslivet rigtig godt. Det er også de her sportsforeninger, der står bag Ikast Musikliv og andre aktiviteter i byen.

Vi har mange frivillige ildsjæle, der driver initiativer. Sport er bare en stor del af Ikast-Brande kommune, og der er noget for alle, lige meget hvor ringe eller hvor dygtig du er. Vi også kendte for vore industri. Ikast-Brande har et imponerende industri-liv.

Hvad er dit bedste råd til tilflyttere?
Det handler om at være åben og tag imod det, der er i nærmiljøet. Folk er så venlige her og opmærksomme. Man falder til med det samme, for folk er så hjælpsomme og søde. Det handler om at være åben og være opsøgende. Tag imod venlighed, I møder. Det er ikke mit indtryk, at folk er interesserede af nysgerrighed. Jeg tænker, det er venlighed. Nu er jeg selv flyttet 2 gange. Men jeg er aldrig faldet så godt og så hurtigt til, som jeg er her i Ikast.

Skal du til at flytte? Se alle kommunerne her

© Copyright 2018 Flytteguiden All Rights Reserved