Herning Kommune


Find fornyet energi i smukke naturomgivelser, dyk ned i kulturelle tilbud og bliv en del af et nærværende foreningsliv. Herning Kommune er en kunstperle for folk i alle aldre.


Fandt du ikke det, du søgte? Husk, at du altid kan besøge herning.dk eller borger.dk for yderligere information.

Gå til brochure
Indbyggere

89.127

Borgmester

Dorte West (V)

Areal

1.323 km²

De kalder sig

Herningensere

Besøg områdets solstråler


Skovsnogen

Skovsnogen Artspace er et udstillingssted under åben himmel. Stier leder dig gennem skoven og forbi kunstværker og alsidige oplevelser. Langs den tre km lange rute finder du over 80 unikke værker – og der kommer hele tiden nye til. Skovsnogen – deep forest artland kræver, at du bevæger dig gennem skoven for at se værkerne. Skoven er altid fuld af nye oplevelser og forandrer sig hele tiden. Nogle af værkerne vil forgå, mens andre er mere robuste. Skovsnogen ligger i den privatejede Døvling Meldgaard Skov.

Præstbjerg

I Præstbjerg er du sikret en storslået naturoplevelse. Her kan I gå på opdagelse i de bakkede hedeområder, egekrat, besøge smukke udsigtspunkter samt små skove og søer. Ved naturcenteret finder I også en skøn naturlegeplads, overdækkede madpakkehuse, bålsteder med grill samt frit tilgængelige toiletter. Her finder I også 4 shelters, som kan bookes i forvejen, hvis I ønsker en overnatning i det fri. 

Fuglsang sø

Dette er en bynær og kunstigt anlagt sø, som er et ideel sted at gå tur, bade, fiske og dyrke forskellige former for vandsport som roning og windsurfing. Søen er seks meter dyb på det dybeste sted, og der er et familievenligt strandområde, hvor børnene kan lege i vandkanten.

Mød en lokal


"Jeg synes, at sætningen ”Tør tænke stort” er noget af det, der kendetegner kommunen. Der er eksempelvis flere "Storbys”-projekter som Boxen, hvor der ofte er store navne på programmet."


- Jeanette Kier er 59 år og har boet i Herning siden 1981. Hun er født og opvokset i Aulum, som nu er en del af Herning Kommune.

Læs mere her

Fotos: Annie Spratt, Unsplash

Share by: