Fantastiske naturomgivelser, et kreativt kulturfokus og et nærværende lokalmiljø. Norddjurs Kommune er en visionær kommune med masser af oplevelser for både store og små.
Fandt du ikke det, du søgte? Husk, at du altid kan besøge
norddjurs.dk eller borger.dk for yderligere information.
Anholt ligger i Kattegat, og øen har et velbevaret morænelandskab, der aldrig har været pløjet eller opdyrket. Derfor kan du tydeligt se de spor, istiden efterlod, da isen forsvandt fra landskabet. På øen finder du også Ørkenen, der er Nordeuropas største lavhede. Hele øen rundt er der gode badestrande, og på øens østligste punkt er der et sælreservat, hvor sælerne kan ses på tæt hold. Færgeturen fra Grenaa Havn tager tre timer, og det kan være en god idé at tage din cykel med, da Anholt er bilfri.
I Grenaa Kirke er klokkespillet opkaldt efter Dronning Ingrid. Klokkespillet spiller forskellige melodier i løbet af dagen, og hvis du hører en melodi, du ikke kan genkende, kan du finde sangen på Grenaa Sogns hjemmeside.
Udbyhøj Kabelfærge er Danmarks eneste kabelfærge. Færgen bliver trukket med stålkabler mellem de to havne, Udbyhøj Nord og Udbyhøj Syd. Turen hen over mundingen af Randers Fjord tager ca. fire minutter, så du skal skynde dig ud på dækket og nyde den smukke natur og udsigt ud over fjorden og strandengene.
"Er du tilflytter, kan det virke lidt svært at komme ind i varmen, men i virkeligheden er borgerne i kommunen meget åbenhjertige. I Grenaa hilser man som regel på hinanden, når man er ude at gå en tur i skoven – også selvom man ikke kender hinanden. Grenaa har en rigtig god størrelse. Den er lille og lokal, men samtidig er den også så stor, at man kan gå rundt i byen selv uden nødvendigvis at møde nogen, man kender. Derudover er noget af det, der kendetegner kommunen gode pendlemuligheder til Aarhus, billige huspriser, kulturelle tilbud og gode institutioner."
- Morten Melanchton Madsen er 35 år og førtidspensionist. Han har boet i kommunen i 31 år.
Har du spørgsmål eller kunne være interesseret i et samarbejde med Flytteguiden? Så kontakt os via vores kontaktformular nedenfor.
Flytteguiden
Skanderborgvej 232, 2
8260 Viby J
Tak for din besked!
Vi vil give svar retur hurtigst muligt.
Venlig hilsen Flytteguiden
Ups! Der opstod problemer med at sende din besked.
Prøv igen senere eller kontakt os telefonisk på 36970076.