Gå på opdagelse i det sprudlende kulturliv, tag på rekreation i den smukke natur eller dyrk de mange forskellige tilbud om sport, kreativitet og hygge. Hillerød Kommune er en perle for både små, unge og store.
Fandt du ikke det, du søgte? Husk, at du altid kan besøge
hillerød.dk eller borger.dk for yderligere information.
Med mere end 1.000 deltagere lægger Hillerød Kommune asfalt til landets største Klovneløb i juni måned. Klovneløbet arrangeres af Danske Hospitalsklovne og er et familieløb for alle, der kan kravle, rulle, gå og løbe. Det handler om at have det sjovt, mens I støtter landets indlagte børn.
I Hillerød kan du lære meget mere om medicinvidenskaben på Dansk Farmacihistorisk Samling, hvor publikum tages med tilbage i tiden til dengang, hvor apotekerne selv fremstillede medicinske præparater. Udstillingen rummer en apotekssektion, en tabletteringssektion og en lægemiddeludstilling.
I Hillerød Kommune byder Store Dyrehave på et væld af oplevelser, hvad enten du er til mountainbike, orienteringsløb, skattejagt eller traditionel picnictur. Her er din hund også velkommen, som du kan lufte uden snor i Præstevangen.
"Jeg synes, at der er mange gode tilbud i Hillerød både for børn, unge og voksne. Der er gode shopping muligheder, der er musikskole, mange forskellige tilbud om sport, der er Frederiksborg Centeret, hvor Mastodonterne hvert år opfører teater og musicals. Der holdes koncerter i byen og der foregår i det hele taget mange ting. Om søndagen er der loppemarked på torvet i foråret og om sommeren, der er boder om vinteren, hvor byen bliver omdannet til ”jul i gamle dage” og der er Byfest og sommerkoncerter og meget mere. Hillerød udvikler sig hele tiden og der er også plads til at man bliver hørt, hvis man er utilfreds med noget."
- Michelle er lærer og stifter af Facebook-gruppen "Gå tur i Hillerød", hvor man kan møde og gå tur med andre fra Hillerød Kommune. Michelle har boet i Hillerød Kommune siden 2006.
Fotos: Hillerød Kommune
Har du spørgsmål eller kunne være interesseret i et samarbejde med Flytteguiden? Så kontakt os via vores kontaktformular nedenfor.
Flytteguiden
Skanderborgvej 232, 2
8260 Viby J
Tak for din besked!
Vi vil give svar retur hurtigst muligt.
Venlig hilsen Flytteguiden
Ups! Der opstod problemer med at sende din besked.
Prøv igen senere eller kontakt os telefonisk på 36970076.