Find fornyet energi i smukke naturomgivelser, dyk ned i kulturelle tilbud og bliv en del af et nærværende foreningsliv. Horsens Kommune en jysk perle.
Fandt du ikke det, du søgte? Husk, at du altid kan besøge
horsens.dk eller borger.dk for yderligere information.
Sukkertoppen ved Mossø er en markant bakketop, som det kan give sved på panden at bestige. Sukkertoppen har fået sit navn, fordi kreaturer og får tidligere græssede på toppen. Når bevoksningen var græsset væk på toppen, lyste sandet op i solen, så bakken lignede en sukkertop på købmandens disk. Fra toppen er der en fantastisk udsigt ud over landskabet og Mossø, så det er bestemt turen værd at vandre helt til toppen.
Lidt uden for Horsens i Haldrup kan I besøge den Kreative Have, som er en 4.000 m² stor privat have, hvor der virkelig er kredset for idyllen og skønheden. Inspirationen er hentet fra Japan med udskårne pagoder, rislende vandløb og ca. 50 m² søer, med japanske Koi karper og åkander. Gå på opdagelse i havens mange rum, der indbyder til fordybelse og ro.
Pak en picnickurv og besøg dette skønne, rekreative område, hvor både børn og voksne kan få flere timer til at gå. Her finder I en stor legeplads med svævebane, rutsjebane, labyrint, gynger og meget, meget mere. Bygholm Park er et fredet park- og naturområde. I finder derfor også mange smukke stier rundt i parken og omkring søerne, hvor motionister og spadserende færdes. Tag familien med på orienteringsruten, som er anlagt i området med 24 poster.
”Horsens har et godt og mangfoldigt bybillede, dejlig natur og spisesteder til enhver smag. Her er altid noget at lave, uanset om det er at skulle se en fodboldkamp eller tage en tur i biografen. Vær ikke bange for at udforske de forskellige tilbud, der findes i kommunen. Hvis du har en Facebook-konto, så få meldt dig ind i diverse grupper omhandlende kommunen, og du vil se at byen næsten aldrig står stille. Jeg har oplevet, at folk er utroligt hjælpsomme, hvis bare man selv rækker en hånd ud.”
Line er 29 år og pædagogstuderende. Hun har boet i Horsens Kommune i fire år.
Har du spørgsmål eller kunne være interesseret i et samarbejde med Flytteguiden? Så kontakt os via vores kontaktformular nedenfor.
Flytteguiden
Skanderborgvej 232, 2
8260 Viby J
Tak for din besked!
Vi vil give svar retur hurtigst muligt.
Venlig hilsen Flytteguiden
Ups! Der opstod problemer med at sende din besked.
Prøv igen senere eller kontakt os telefonisk på 36970076.