Fantastiske naturomgivelser, et kreativt kulturfokus og et nærværende lokalmiljø. Skanderborg Kommune er et skønt område med masser af oplevelser for både store og små.
Fandt du ikke det, du søgte? Husk, at du altid kan besøge
skanderborg.dk eller borger.dk for yderligere information.
Fra Himmelbjerget er der en enestående udsigt ud over Julsø og det smukke område. Man kan sejle med rutebåde til Himmelbjerget både fra Ry og Silkeborg i sommerperioden. Fra Silkeborg kan du sejle med det gamle dampskib Hjejlen. På trods af navnet, så er Himmelbjerget ikke noget bjerg, og opstigningen til toppen er ganske udramatisk. Men udsigten og den smukke natur gør stadig, at Himmelbjerget er et besøg værd. Desuden er legepladsen også meget populær blandt børn og barnlige sjæle.
Søen er en af områdets mange søer, som har et meget smukt og varieret landskab. Rundt om søen ligger en af mange populære cykelruter i Søhøjlandet. Turen rundt er 21 km og er meget smuk og varierende – og også lidt strabadserende, men helt sikkert alle anstrengelserne værd.
Fra højen er der en storslået udsigt. I klart vejr kan du se helt til Samsø og Lillebæltsbroen. Ejer Bavnehøj er det tredjehøjeste punkt i Danmark, kun overgået af Møllehøj og Yding Skovhøj. På toppen ligger en genforeningssten, som blev rejst i 1920 efter at Sønderjylland var blevet genforenet med Danmark.
"Der er ingen tvivl om Skanderborg er lig med Smukfest, og som tilflytter til selve byen er man nødt til at kunne acceptere det på godt og ondt. Udover det vil jeg igen nævne den smukke natur og søerne. Vær aktiv i lokalgrupperne på Facebook. Og hvis man er lidt aktiv i sin søgen af tilbud, er der et hav af muligheder for hele familien. Til sidst skal man huske på, at Skanderborg er en kulturby, og dermed er der masser af tilbud på den front, fra bl.a. Kulturhuset og Walthers Musikcafe. Og så selvfølgelig festivalen."
- Katrine Korsbjerg Rasmussen er 36 år, og har boet i kommunen i 9 år.
Fotos: Skanderborg Kommune
Har du spørgsmål eller kunne være interesseret i et samarbejde med Flytteguiden? Så kontakt os via vores kontaktformular nedenfor.
Flytteguiden
Skanderborgvej 232, 2
8260 Viby J
Tak for din besked!
Vi vil give svar retur hurtigst muligt.
Venlig hilsen Flytteguiden
Ups! Der opstod problemer med at sende din besked.
Prøv igen senere eller kontakt os telefonisk på 36970076.