Vejle Kommune
Vejle har en fantastisk beliggenhed – lige midt i Danmark. Vejle er omgivet af motorveje, så det er let, hvis du skal på job eller besøge familie og venner andre steder i Danmark.
Fandt du ikke det, du søgte? Husk, at du altid kan besøge vejle.dk eller borger.dk for yderligere information.
Besøg områdets solstråler
Arkitektonisk perle
Arkitekturen er noget af det første, man lægger mærke til i Vejle. Her har nogle af landets førende arkitekter sat deres præg på byens udtryk. Vejle fremstår derfor som et spændende og varieret bymiljø med den mest populære bygning ”Bølgen”. Vejle værner om kultur og arkitektur, som i flere tilfælde hænger sammen.
Kultur og kreativitet
Spinderihallerne, som i gamle dage var et bomuldsspinderi, er et kompleks for kreative sjæle og iværksættere. I hjertet af Vejle ligger Musikteateret, hvor kulturen har hjemsted. Her kan du opleve teater, koncerter, stand-up, konferencer og meget mere.
Rekreation i naturen
Vejle er placeret midt i noget af Danmarks smukkeste natur. Vejle Fjord danner en smuk ramme om byen, og langs fjorden er der grønne skovområder. De eventyrlige skove og parker indbyder til aktiviteter, gåture, afslapning og picnic. Ægte rekreation på dine helt egne præmisser.
Mød en lokal
"Jeg synes, at noget af det bedste, vi har i Vejle Kommune, er naturen. Der er vand, skov og højder, og det er et sandt eldorado for naturelskere. Særligt Hvidbjerg Strand er et fantastisk sted. Vejle by er også en sand inspiration i sig selv, hvor der sker mange ting. Min fornemmelse er, at vejlensere er glade og stolte af hjembyen. Og så kan jeg jo også lige nævne VB (Vejle Boldklub), der spiller i Superligaen, som jeg ofte er inde at se."
- Bo Bredo Ulrick Madsen er 65 år og folkepensionist. Han har boet i Vejle Kommune siden 1989.
Foto og tekst: Vejle Kommune